NYHED: MIIEGO openGO AL5 – Be aware - feel free

Forestil dig at kunne nyde din yndlingsmusik på løbeturen, høre din podcast mens du går en tur – og samtidig være helt til stede i dine omgivelser. Du hører trafikken. Du hører dine egne fodtrin. Og du hører stadig din yndlingsmusik. 

Det er præcis, hvad MIIEGO openGO AL5 er skabt til. Vores nyeste høretelefoner er bygget med Open-Ear teknologi, som giver dig det bedste fra to verdener: Fantastisk lyd – og friheden til at bevæge dig uden at isolere dig fra verden omkring dig.

Open-ear teknologi 

Du har måske hørt om “open-ear” før – og måske tænker du straks på bone conduction, som tidligere har været den primære løsning for høretelefoner, der ikke sidder inde i øret. Bone conduction fungerer ved at sende lyd som vibrationer gennem kraniet, direkte til det indre øre.

Med openGO AL5 tager vi skridtet videre. Her anvendes i stedet air conduction – en mere naturlig og lydstærk metode, hvor lyden sendes ind i øret gennem luften, præcis som vi normalt opfatter lyd i hverdagen. Teknologien gør det muligt at opnå en fyldig, balanceret og mere nuanceret lydoplevelse, uden at øregangen bliver lukket til.

Musik og opmærksomhed – samtidigt

Mange kender følelsen af at være helt opslugt af en sang, kun for at blive revet ud af stemningen, fordi du er nødt til at tage dine høretelefoner ud for at tale med nogen, være opmærksom på trafikken eller høre en vigtig lyd i omgivelserne.

Med openGO AL5 løser vi dette, nu kan du høre omgivelserne og orientere dig – uden at sætte noget på pause. Det er ikke kun en fordel for dem, der løber,  træner eller pendler – det er også genialt for dig, der multitasker derhjemme, arbejder i åbne kontormiljøer eller blot vil kunne høre, når nogen kalder på dig.

Frihed og komfort 

Et af de andre fordele ved openGO AL5, er vægten: kun 22 gram. Det føles næsten ikke som om, du har noget på. Kombineret med den ergonomiske pasform og den stabile, fleksible nakkebøjle, bliver komforten en oplevelse i sig selv. Uanset om du løber, træner eller går en tur – openGO AL5 bliver siddende.

Bygget til det aktive liv på farten – og det danske vejr

Vi ved, at vores produkter skal kunne holde til det meste. Vores bruger løber, træner, går ture og bliver ramt af regn. Derfor har vi sikret, at openGO AL5 er IPX6-certificerede, hvilket betyder, at de kan modstå både sved og regnvejr – og stadig præstere.

Med multipoint-funktion kan du desuden tilslutte to enheder på én gang – fx din telefon og din computer – og skifte mellem musik og opkald uden afbrydelser.

Når du taler i telefon, hjælper den indbyggede ENC-teknologi (Environmental Noise Cancellation) med at reducere baggrundsstøj, så du lettere kan føre samtaler – også i omgivelser med støj

Tilpas lyden til dig 

Med openGO AL5 kan du selv justere lyden, så den matcher netop din smag og aktivitet. I MIIEGO app’en finder du en brugervenlig equalizer, hvor du kan finjustere alt fra dyb bas og klare vokaler til bløde baggrunde og energiske beats.
Uanset om du går en rolig tur, er i træningscenteret eller lytter til podcast i pausen, kan du hurtigt tilpasse lydbilledet til dit tempo og dit humør.

openGO AL5 er bygget til at følge dig hele dagen med op til 8 timers batteritid på en enkelt opladning*. Når det er tid til at lade op, foregår det nemt og hurtigt med det medfølgende magnetiske ladekabel – helt uden bøvl med stik og små porte.

Hvorfor vælge openGO AL5?

MIIEGO openGO AL5 er for dig, der:

  • Vil være aktiv og opmærksom på omgivelserne på samme tid 

  • Ønsker frihed og komfort uden at gå på kompromis med lyd

  • Elsker musik og podcasts, men stadig vil kunne høre, når nogen kalder på dig

  • Leder efter et par høretelefoner, du næsten glemmer, du har på

  • Har en aktiv livsstil og har brug for høretelefoner, der kan holde til det


Med openGO AL5 behøver du ikke vælge mellem god lyd og opmærksomhed på omgivelserne. Du får begge dele med openGO AL5 fra MIIEGO.

 

Tilbage til blog