Foto af CN Photography
Vi er glade og stolte over at kunne fortælle, at MIIEGO igen er officiel sponsor og audiopartner for Danmarks Ultralandshold.
Ultraløb er en af de mest krævende discipliner inden for løb – med distancer på 50 km, 100 km og helt op til 24 timers løb. Det kræver viljestyrke, dedikation og samt udstyr, man kan stole på. Derfor er samarbejdet mellem MIIEGO og Ultralandsholdet et perfekt match.
Et samarbejde, der giver mening
Ultraløbere tilbringer utallige timer i træning – ofte alene og i al slags vejr. Her er lyd ikke bare underholdning, men en vigtig følgesvend og motivationsfaktor på de lange ture. Derfor stiller de også høje krav til deres udstyr. Det skal være komfortabelt, have lang batteritid og kunne holde til mange kilometers bevægelse – uden at svigte.
Lyd til de lange distancer
Vores høretelefoner er skabt til at følge med – kilometer efter kilometer. De er komfortable, sved- og regntætte og har lang batteritid, hvilket gør dem ideelle til ultraløbernes behov, uanset om det er træning eller konkurrence.
Testet og godkendt af de mest dedikerede
Vores samarbejde med Ultralandsholdet handler ikke bare om at bakke op – det handler også om at lære. Når nogle af Danmarks mest dedikerede løbere bruger vores produkter, får vi værdifuld feedback. Og vi ved, at hvis det virker til ultraløb, så virker det også til resten af løbeverdenen.
Ultraløbere stiller krav. Ikke kun til sig selv – men også til det udstyr, de vælger at bruge. Og vi er stolte over, at de vælger os.
Ultraløb vinder frem, og vi er stolte over at støtte de mest dedikerede langdistanceløbere i Danmark. Sammen ser vi frem til et samarbejde med stærke præstationer og god lyd i ørerne.
Ultraløberne bruger MIIEGO
Hos MIIEGO designer vi produkter, der kan holde til det lange, det hårde og det krævende. Det ved ultraløberne alt om – og nogle af dem kender vores lydprodukter bedre end de fleste.
Flere af løberne på Danmarks Ultralandshold har nemlig brugt MIIEGO i årevis. Derfor er det også helt naturligt, at nogle af dem i dag er officielle ambassadører for MIIEGO.
Stine Rex er én af Danmarks mest erfarne ultraløbere – og en levende legende i det danske ultramiljø. Hun har vundet adskillige internationale ultraløb og sat flere verdensrekorder. Hun har repræsenteret Danmark på Ultralandsholdet i 24-timersløb ad flere omgange.
Stine er særlig glad for at løbe med AL4 FREEDOM. Den sidder stabilt, har god lyd og – vigtigst af alt for Stine – den gør det nemt at tage opkald undervejs.
Emil Krog Ingerslev er en af Danmarks stærke profiler i ultraløb og regerende dansk mester i 24 timers løb. Han har også den danske rekord med imponerende 267 km på 24 timer.
Emil er glad for at løbe med MiiBUDS PLAY og er kendt for sin dedikerede træningsrutine, hvor han ofte løber mindst et halvt marathon om dagen. Når man tilbringer så mange timer i løbeskoene, stiller man store krav til sit udstyr – og derfor vælger Emil MIIEGO.
Vi glæder os til at følge og støtte løberne i deres jagt på nye rekorder – med musik, podcasts og opkald i ørerne hele vejen. For når lyden spiller, kan man nå længere.