Trådløse høretelefoner er vejen frem – og ledninger er ”so last year”, hvis du spørger os.
Og når nu du er endt på denne side, så er du måske også ved at have fået nok af ledninger?

Hos MIIEGO forstår vi dig godt. For ledninger fra høretelefoner vikler sig rundt om alt fra dit hår til træer eller buske på din løbetur. De falder ud af telefonen, når den ligger i lommen, og kræver ekstraudstyr hvis du kommer lommeløs afsted på din løberute eller til din træning.

Det er ikke ideelt. Og hvorfor også løbe med ledninger, når man har muligheden for at bruge trådløse høretelefoner?

Så er spørgsmålet bare: hvilke trådløse høretelefoner skal du vælge?

Derfor har vi her skrevet en udførlig guide, der guider dig gennem brugen af trådløse høretelefoner og hjælper dig til at finde det helt rigtige par høretelefoner til netop dig.

 

TRÅDLØSE HØRETELEFONER: HVORDAN FUNGERER DE?

Trådløse høretelefoner gør som hovedregel brug af bluetooth til at forbinde til andre enheder – såsom din telefon. For nogen sidder det fuldstændigt på rygraden at bruge bluetooth høretelefoner, hvor det for andre vil være første gang. Af samme grund tager vi lige en kort gennemgang af, hvordan du kan koble dine trådløse høretelefoner til andre enheder via bluetooth.

Med MIIEGOs trådløse høretelefoner er tilkoblingen til din telefon nem. Du tænder for høretelefonerne, der automatisk vil begynde at lede efter kendte enheder, de kan kobles op til. Når dine bluetooth høretelefoner ikke før har været koblet op til noget, vil de derfor vente på, at der bliver dannet forbindelse.

For at danne denne forbindelse, skal du gå ind i din telefons indstillinger og finde Bluetooth-indstillinger. Her vil dine hovedtelefoner dukke op med navn, og du kan klikke på dem i kontrolpanelet. Herefter opretter din telefon forbindelse til de trådløse høretelefoner, og de danner par.

Og så er det ellers bare om at begynde at nyde din yndlingsmusik i dine høretelefoner.

Samme fremgangsmåde bruges på andre enheder.

 

HØRETELEFONER OG BLUETOOTH: HVOR KAN JEG BRUGE DET?

Når MIIEGO laver trådløse høretelefoner er det særligt med fokus på bevægelse og aktiv livsstil. Altså høretelefoner, du kan bruge, når du træner udendørs, tager en tur i fitnesscenteret eller løber en tur i både sol og regnvejr.

Men trådløse høretelefoner kan også bruges til meget andet. De kan kobles til din computer, når du skal arbejde og fokusere. De kan forbindes til din tablet, når du skal kunne se video på farten. De trådløse høretelefoner kan derudover forbindes til dit TV, hvis du vil se serier uden at forstyrre andre. Her råder vi dog altid til at tjekke, om dit TV og dine bluetooth høretelefoner understøtter samme form for bluetooth codec.

HVILKE TRÅDLØSE HØRETELEFONER PASSER TIL MIG?

Nu er vi igennem den mere basale viden om trådløse høretelefoner, og er kommet til den sjove del! Nemlig at finde det helt rigtige par bluetooth høretelefoner til lige netop dig.
Så læs med, mens vi gennemgår nogle af de mest populære slags trådløse høretelefoner nedenfor.

 

TRÅDLØSE HØRETELEFONER TIL DEN GÆVE LØBER

Uanset om du er en professionel eller helt nystartet løber, er der ingen tvivl om, at god lyd kan gøre gode ting for dine løbeture.

I nogle tilfælde er musik under officielle løb ligefrem forbudt, fordi det ses som doping, da det både øger motivation og hjælper til at holde tempoet oppe.

Trådløse høretelefoner egner sig særligt godt til løb af flere grunde. Først og fremmest fordi du under løb ofte bevæger dine arme i et mønster, der kan gribe fat i dine høretelefoners ledninger, hvis du ikke løber trådløst. Det kan få dig til at tabe din telefon, eller afbryde din musik.

Med trådløse høretelefoner, får du altså helt og aldeles frihed til at bevæge din krop på dine løbeture.

Derudover er bluetooth høretelefoner virkelig gode til løb, fordi de tillader dig at have din telefon i diverse lommer, løbetasker eller løbearmbånd uden bekymring over, om ledningen rækker.

MIIEGO har flere trådløse høretelefoner til løb. Blandt favoritterne er MiiBUDS ACTION II og AL3+ FREEDOM.


MIIBUDS ACTION II

MiiBUDS ACTION II er vores testvindende in-ear høretelefon, der sidder fast med en behagelig ørekrog bag øret. MiiBUDS ACTION II kommer med et sæt bløde memory foam ørepropper samt tre sæt ørepropper af silikone i forskellige størrelser. Derudover kommer MiiBUDS ACTION II med sit eget opladeretui, som du kan tage med dig gennem din hverdag. Ved brug af dette får du op mod 90 timers spilletid på blot en enkelt opladning af etuiet.

MiiBUDS ACTION II
 

AL3+ FREEDOM

AL3+ FREEDOM er en bestseller hos MIIEGO, der har solgt over 100.000 eksemplarer i Skandinavien alene.  Den trådløse on-ear høretelefon har en bøjle, der går bagom nakken, hvilket sikrer at den sidder fuldstændigt fast, når du bevæger dig. AL3+ FREEDOM afspiller fantastisk lyd, og tillader dig at skifte sange, justere lyd og tage mod opkald uden at skulle tage telefonen op af lommen.

Både MiiBUDS ACTION II og AL3+ FREEDOM er IPX6-certificerede, hvilket betyder de er både sved-og vandtætte. Perfekte til en god løbetur i det danske vejr!

AL3+ Titanium

TRÅDLØSE HØRETELEFONER TIL TRÆNING OG FOKUS

Har du brug for et par trådløse høretelefoner, du kan tage med dig, når du skal træne? Og som også kan hjælpe dig til at holde fuldt fokus uanset, hvad der foregår? Så skal du kigge nærmere på BOOM.


BOOM BY MIIEGO

BOOM er en trådløs bluetooth høretelefon med over-ear fit. BOOM har tidligere vundet adskillige priser og tests for sin enestående lyd og funktionelle, men lækre design. Den trådløse høretelefon er ikke alene smart til træning, fordi du har frihed til at bevæge arme og overkrop, uden forhindringer i form af ledninger, men også fordi ørepuderne slutter tæt med dit hoved og bidrager til at lukke af for omverdenen.

Noget, der i særdeleshed kan mærkes, hvis du vælger BOOM ANC-modellen, der har aktiv støjreduktion, og altså koncentreret arbejder på at holde ekstern støj ude. Denne funktion er også enormt brugbar, hvis du ønsker dig en trådløs hovedtelefon, du kan bruge til både træning, på arbejdspladsen eller i offentlig transport, hvor du gerne vil kunne skærme af.

Bluetooth høretelefonen BOOM er også virkelig god til træninger, fordi den er bygget med fokus på funktionalitet. Det betyder bl.a. at BOOM kommer med udskiftelige ørepuder, hvoraf det ene par er skabt i et mesh-materiale specifikt til sport, og det andet er i blødt PU-læder. Ørepuderne kan nemt drejes af og udskiftes efter behov. Derudover ser du også funktionaliteten i de trådløse BOOM ved, at de tåler sved og vand og har en ekstremt lang batteritid på op til 36 timer pr. opladning.

BOOM Titanium
 

TRÅDLØSE HØRETELEFONER, DER KAN BRUGES TIL DET MESTE!

Er du mere på udkig efter et par ultralette trådløse høretelefoner, som du kan bruge både til løb, træning, gåture eller når du skal tage bussen om morgenen? Så har vi selvfølgelig også en bluetooth høretelefon til dig!


BOOM MIINI

Den trådløse on-ear hovedtelefon BOOM MIINI er oplagt til dig, hvis du er på jagt efter en mere alsidig høretelefon, der både er funktionel og praktisk, men også flot og tidløs i designet.

BOOM MIINI kommer med den samme lækre lyd, som den større model BOOM, men har en helt anden lethed. Med en vægt på kun 155 gram og et foldbart design er bluetooth høretelefonen BOOM MIINI nem at have med på farten, og fantastisk at have på under træninger og løb.

Ligesom BOOM tåler den sved og vand og kommer desuden med udskiftelige ørepuder til både hverdag og sport.

Udover god lyd og høj funktionalitet, har BOOM MIINI en batteritid på over 21 timer på blot en enkelt opladning. Dens vatterede bøjle gør, at den sidder behageligt på dit hoved og de bløde ørepuder klemmer ikke dine ører – selv efter lang tids brug i fitness eller til et onlinemøde.

BOOM MIINI
 

Vi håber, du er blevet klar til at smide ledningerne og kaste dig ud i et par trådløse høretelefoner. Hvis du ikke har fundet dit perfekte match ovenfor, kan du se vores store udvalg af trådløse høretelefoner til din aktive livsstil.